Det er ren buddhisme: Kulturkampen om fristadens fremtid er gået op i en højere enhed af fred, harmoni og frigørelse. Christiania kunne ikke slås ihjel.
De har slået med knipler, truet med våben og prøvet at stoppe deres egne børns råben. Politiet er kommet med hjelme og hule paragraffer – som det hedder i Christianias gamle slagsang fra 1976.
Efter 40 års forgæves kamp har det borgerlige Danmark endelig hejst det hvide flag: Christianitternes tilslutning til aftalen om at oprette en fond, der køber statens ejendomme på det gamle kaserneområde på Christianshavn, er et lykkeligt gennembrud for hele det spraglede Danmark, der ikke er bange for hverken antiautoritære attituder eller kaotiske græsrødder.
Konfrontationen er afløst af samarbejde. Christianias nyvundne autonomi er et opløftende tegn på, at selv den borgerlige regering har måttet sande, at det i længden ikke giver mening at kæmpe mod vindmøller – og det danske frisind, som Christiania er et globalt symbol på.
Langt om længe har Christiania fået mulighed for at blive en uafhængig fristad af mere end navn; et fristed, der – som det hedder i aftalen – opretholdes »som et alternativt bolig- og erhvervsområde med et bredt kulturelt og socialt liv«.
ltm
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar